En spæd start

slesvig2Autocamperlivet er så småt begyndt. Bilen er ikke indrettet helt, som vi vil have den endnu – men det kommer hen ad vejen. Faktisk er det kun godt at vente lidt, for man ændrer mening undervejs. Vi har f.eks. allerede fundet ud af, at det er superhyggeligt at sove i soveposer, selv om vi havde forsvoret det – og at en kaffemaskine er en livsnødvendighed.

Vi nyder det frie liv i den grad! Vi holder endnu kun en dag eller to hvert sted, fordi vi er på vej til og fra England, men senere er det vores mening at blive længere. At slå os ned for en tid et sted, vi kan lide.

Ét af de steder, vi kan lide, er Slesvig by. Jeg har aldrig udforsket den del af Tyskland, der engang var dansk, men det kommer vi til. I byens havn holdt vi superfint med vores mobile hjem, der ærlig talt så noget klejnt ud ved siden af de store tyske “uhyrer”.  Syv meter er jo ingenting… 😉

slesvig3slesvig1

Translate »