Engelske campingpladser

skiptFordi vi tilrettelægger vores rute efter de steder, vi gerne vil se/opleve/fotografere og senere skrive om – eller efter de steder, vi skal hente varer til netbutikken – vælger vi udelukkende campingpladser efter beliggenhed.

DET kan der komme mange sjove oplevelser ud af, for campingpladser er et særdeles vidt begreb i Storbritannien. Og vi er nødt til at holde på en plads, fordi vi ikke holder ferie, men arbejder undervejs og har behov for strøm.

Nogle gange er vi heldige og lander på en plads, der er ekstraordinært lækker – enten fordi den ligger særligt flot og spændende, eller fordi faciliteterne er særligt gode. Men vi lander lige så ofte på pladser, der er … specielle…!

På vores tur i efteråret ankom vi til en campingplads i udkanten af Yorkshire Dales. Vi kørte over en lille, meget smal bro (vi kunne se andre autocampere i det fjerne, så det kunne åbenbart lade sig gøre) og ind på en gård, der lignede noget, der var løgn. Ét rod af bygninger, murbrokker, biler, gøende hunde, høns og jeg ved ikke hvad.

Der var ingen reception; ingen til at tage imod, så jeg måtte på jagt efter menneskeliv. Jeg fandt en ung mand, der på klingende “yorkshirsk” fortalte mig et eller andet med en hvid trappe ved én af de mange bygninger, og da jeg kom hen til den bygning, fandt jeg en anden mand, der forklarede mig noget andet uforståeligt.

Heldigvis kom vores “værtinde” hjem i det samme. Hun var til at forstå – så nogenlunde – og hun gav os frit valg på alle hylderne på den øverste mark og forsvandt.

På den øverste mark var der sten, så vi ikke kørte fast, og strøm, så vi kunne arbejde. Vi kunne endda bruge vores internet, hvilket aldrig er en selvfølge. Og så havde vi en fantastisk udsigt til solnedgang, får og grønne marker. Senere fandt jeg – til min forbavselse – ud af, at badeværelserne var nærmest elegante.

Så på den måde får mange mange oplevelser. Det er i hvert fald aldrig kedeligt at rejse rundt i autocamper i UK… 🙂

Heldagsudflugter

romantiskhusEn af de bedste ting, jeg ved, er vores heldagsudflugter, og til det brug er autocamperen aldeles perfekt.

Vi finder et godt sted at besøge, ankommer tidligt og bliver lige til lukketid. I England har vi i årevis været medlemmer af flere foreninger med historiske huse og naturområder, så vi får fri adgang og fri parkering, og de penge til medlemskaber er godt givet ud.

Og nu, hvor vi har fået hund, er der endnu en fordel ved det. For hunden må typisk ikke komme med i huse og haver, men gerne i parkområdet udenom. Ikke noget problem… vi skiftes til at gå ind og se huset og haven, og hvis det er koldt, henter vi lidt frokost eller noget godt til eftermiddagskaffen i den café, der stort set altid er på stedet, og spiser “hjemme” i stedet for.

Bagefter går vi én eller flere lange traveture med hunden i den dejlige natur, der omgiver stedet. Og indimellem benytter vi måske alle tre lejligheden til at tage en lille lur. Det kan man jo også i en autocamper… 🙂

hundebasse

Parkering

ryeDet er ikke altid nemt at parkere en bil på 7 meter i de engelske byer. Visse steder er autocampere slet ikke velkomne, mens andre gør et stort nummer ud af at finde en løsning til fordel for autocampisterne.

I Royal Tunbridge Wells – som er en utroligt dejlig by med masser af gode butikker og spisesteder – fandt vi en parkering på busholdepladsen lige ved siden af den gamle bydel. Der var kun mulighed for at betale for parkeringen med mobiltelefonen, men en dansk mobiltelefon nytter ikke. Da jeg ringede til det nummer, der stod anført på skiltet, bad den venlige herre fra kommunen om registreringsnummeret og lovede mig, at vi kunne holde gratis hele dagen.

I den charmerende by Rye, hvor vi er lige nu, kan man holde på busholdepladsen, der ligger ved togstationen. Det koster kun ca. 25 kr. for en hel dag – og der er mulighed for at købe et parkeringskort, hvis man skal være her i længere tid.

Begge byer er absolut værd at besøge, hvis man kommer til England.

Når hunden skal med til England

gussiibruggDet er heldigvis blevet relativt nemt at tage hundevennen med til England, men der er nogle regler, der skal følges.

For det første skal hunden have en mikrochip, så den har et ID-nummer. Chippen sættes et sted i nakken, og det kan ske uden bedøvelse.

Dernæst skal hunden vaccineres mod rabies. Der skal gå tre uger fra vaccinationen til indrejsen, og vaccinationen har en begrænset holdbarhed. Check med dyrlægen, hvor længe den er – for der er forskel på produkterne. Det er vist enten to eller tre år.

Hunden skal have et pas, og det er også noget, dyrlægen kan hjælpe med. ID-nummeret fremgår af passet, og desuden bliver vaccinationen mod rabies skrevet ind her.

Sidst, men ikke mindst, skal hunden have en ormekur – HVER gang den skal rejse ind i Storbritannien. Det skal ske mindst 1 døgn og højst 5 døgn inden indrejse. Ormekuren skal gives af en dyrlæge, og også dette skal skrives ind i passet. Pas nøje på, at tidspunktet for dyrlægebesøget skrives ind – de er meget omhyggelige i den engelske (dyre)paskontrol.

Da vi altid tager over med tunnellen og altid opholder os nogle dage i Brugge både før og efter England, er dette sidste med ormekuren ikke noget problem for os. Vi har fundet en sød belgisk dyrlæge, der bor lige i nærheden af det sted, hvor vi holder med autocamperen. Han gav Gussi en ormekur (flydende – sprøjtet ind i munden) og skrev i passet – og dernæst blev vi den påkrævede ekstra dag i byen, så midlet havde tid til at virke.

Ved Eurotunnellen er der en særlig indgang med et iøjnefaldende “potemærke”. Det er her, man skal ind – inden indcheckning – med hunden. Chippen bliver scannet, passet checket, og hvis alt er, som det skal være – så er det det.

Du kan læse mere om de officielle bestemmelser på denne engelske side: Travelling with pets

Vinter camping

crystalparkDet kan være sin sag at campere i vintermånederne. Ikke så meget på grund af vanskeligheder med at holde varmen i autocamperen, for det går såmænd fint nok – men fordi campingpladserne enten er lukkede eller kører for (alt for) lavt blus.

Vi er afhængige af strøm, fordi vi arbejder undervejs, og derfor søger vi gerne ind på en campingplads eller evt. en standplads for natten. Endnu er vi ikke imponerende over de vinteråbne pladser i Tyskland og Holland, mens vi har det fint i Brugge, hvor vi altid tager nogle dage på vej til og fra England.

Og i England er der slet ingen problemer. Den engelske “Caravan Club” har sine egne pladser, og de fungerer optimalt også om vinteren. Her er dejligt varme bademuligheder; her er lune rum til opvask og vask, og parkeringsunderlaget for bilen er hverken græs eller mudder, men fast grus.

Vi har netop her i januar måned afprøvet tre af deres pladser – i Broadway, London og Folkestone. Alle fungerede optimalt og kan varmt anbefales…

Billedet er fra Crystal Park, der ligger umiddelbart bag campingpladsen i London

Mia

Translate »