Hverdagsliv

knoleJeg har endnu ikke helt vænnet mig til, at vi nu BOR i en autocamper. Sådan stort set på heltid.

Det føles lidt som ferie, selv om vi arbejder ganske meget undervejs – men alene det, at vi kan lægge arbejdet fra os og gå en god lang tur i solen, når vi har lyst til at det. Vi kan jo bare arbejde videre senere.

For hver dag, der går, føles bilen mere og mere som et hjem. Nogle ting bliver taget fra, fordi de ikke bliver brugt mere end en sjælden gang – andre ting kommer til, fordi vi ikke kan undvære dem. En støvsuger hører blandt de sidste; især nu når vi har en lille hund med.

Samtidig finder vi ud af at udnytte den beskedne plads bedst muligt. Vi købte blandt andet nogle “sammenklappelige” hylder i England, som ved et snuptag har delt to af vores ovenskabe op, så kopper og tallerkener nu står pænt, og “spisekammeret” er overskueligt.

Det er en fascinerende tanke, at vi somme tider “bor” midt inde i en hyggelig by og kort efter langt ude på landet. For nyligt boede vi på en plads i Kent, hvorfra vi nemt kunne tage på ture til nogle historiske huse.

Vi besøgte blandt andet Knole; en kæmpestor ejendom, hvor forfatterinden Vita Sackville-West blev født – her var vi hele dagen. Gik lange ture i området og nød livet på klapstole foran vores medbragte “hjem”, mens vi spiste dagens frokost fra restauranten.

Vi besøgte også byen Rye, der er utroligt charmerende. Den kan du læse mere om lige her: www.anglofilia.info

Rye

Med hund på tur

hund1For nogle uger siden fik vi en lille hund, der kom fra et spansk internat. Der har ikke været problemer i den forbindelse, men hverdagslivet i vores autocamper har selvfølgelig ændret sig noget.

På plussiden er hunden en glimrende slankekur, for nu går vi adskillige ture dagligt uanset vejr og vind. På minussiden, hvis man kan sige det sådan, er der pludselig ting, man IKKE kan – men det var vi selvfølgelig forberedt på.

Man kan godt tage hunden med på restaurant i udlandet, men vi foretrækker at finde steder, hvor vi kan få maden med hjem. Således i Brugge, hvor vi uden problemer fik lækker mad serveret fra nabo-restauranten, og det samme var muligt i Slesvig. Så dækker vi fint op med tændte lys og musik, og det er mindst lige så hyggeligt som at spise ude.

I øjeblikket er vi igen i London, og på gårsdagens travetur Chelsea rundt fandt vi både en lille have, hvor vi og vuffen kunne spise vores medbragte frokost, og en fortovscafe med tæpper, hvor vi alle tre kunne sidde og se på det pulserende liv, mens de to af os drak kaffe.

Med medbragt hund må man indrette sig – og det kan man også sagtens.

Næste gang vil jeg fortælle lidt om, hvordan man får hunden med til England… 🙂 

hund2

Translate »