Autocamperes indretning

Rear-lounge

Vi kigger tit på engelske autocampere, fordi de er så hyggelige – og helt, helt anderledes end dem, vi kender herhjemme. I hvert fald på nogle punkter…

For det første har de nogle dejligt tykke sæder, som man sidder særdeles komfortabelt i.

For det andet har de et rigtigt komfur, så man kan lave en ordentlig søndagsmiddag. Jeg tror aldrig, at jeg har set en engelsk autocamper – eller campingvogn for den sags skyld – uden komfur.

Og for det tredje har englænderne en forkærlighed for U-siddegruppen bag i bilen. DET har jeg også; også selv om man så skal rede op om aftenen. Men det gør jeg i forvejen, fordi vi bruger sengen nede bagi som “flydemøbel”.

Så når snakken går på nye muligheder og ønsker… så vil det nok være sådan en engelsk udgave i passende længde (ikke over 6 meter).

Måske en dag… 😉

Translate »