Det pengeløse samfund

590rensburgDet pengeløse samfund eksisterer ikke rigtigt i campingland. I hvert fald har jeg adskillige gange været på campingpladser, der kun tager imod kontant betaling – og på mange tyske standpladser skal man bruge mønter.

På vej til England overnattede vi på en standplads i byen Rendsburg, der ifølge oversigten skulle have helårsåbent. Da vi kom dertil i polarkulde, var der en lakonisk seddel på baderummene med LUKKET – MEN I ER VELKOMNE TIL AT OVERNATTE GRATIS PÅ PLADSEN.

Mjow tak, men så er der jo IKKE helårsåbent. Strøm kunne vi få – hvis vi havde mønter til el-standeren, og det havde vi ikke.

Bankerne havde lukket; butikkerne var ikke så ivrige efter at veksle, men vi fik da skrabet nogle mønter sammen. Nok til el om aftenen og natten – men ingen toast og morgenkaffe. Det måtte vi vente pænt på, indtil vi nåede frem til næste stop.

Morale: Husk altid at medbringe rigeligt med mønter og kontanter. 🙂

Foto: Wusel007

Translate »