Magelighed

sengemiljøHvis man ser på campingvogne, er der tit en hylde, en væglampe eller noget andet, der lige præcis gør det mindre rart at sidde i sengen.

Således også i vores autocamper. Der er en vældig udmærket hylde med kant, hvor der kan stå mange småting, men den er lige i “nakkehøjde”.

Så vi har fået skåret en fin, skrå skumgummiryg i en passende bredde, der lige kan skubbes ind under hylden og give lidt afstand. Med hovedpuden i ryggen sidder man SÅ godt – og sengen kan nu i dagtimerne forvandles til en “daybed”, hvor man kan læse og se TV.

Ahhh….

Translate »