Tiden løber

strand2Jeg er nok ikke den eneste, der synes, at tiden løber. Min far sagde altid, at tiden løb hurtigere, jo ældre man blev – og der er noget om det.

Men jeg har også bemærket, at der er stor forskel på, hvordan man lever sit liv. Når man har nogenlunde ens dage med det samme mønster, så piler tiden afsted. Når man derimod har stor afveksling i tilværelsen, så går tiden ned i gear.

Jeg mærker en tydelig forskel på de uger og måneder, hvor vi kører rundt i autocamperen. Vi flytter os jævnligt, ser nye steder og oplever en masse – og efter en tid ser vi på hinanden og undrer os over, at vi f.eks. kun har været afsted i en uge.

Men når vi, som nu, bor i sommerhus og hurtigt etablerer rutiner med arbejde, lange traveture med hunden og afslapning… så går dagene hurtigt over i hinanden, så at sige.

Jeg er glad for forandringen, for jeg er glad for begge dele. Jeg er glad for roen i hverdagen, når vi er i hus – og jeg elsker mit omflakkende liv, når den tid kommer.

I går gik jeg vores lange tur fra huset og ned til stranden, der var helt øde med undtagelse af en fisker, der brød den rolige havoverflade med sin snøre.

Hunden nød det; jeg nød det – og samtidig glæder det mig, at jeg om nogle måneder skal på farten igen.

Forandring fryder… 🙂

strand3

Heldagsudflugter

romantiskhusEn af de bedste ting, jeg ved, er vores heldagsudflugter, og til det brug er autocamperen aldeles perfekt.

Vi finder et godt sted at besøge, ankommer tidligt og bliver lige til lukketid. I England har vi i årevis været medlemmer af flere foreninger med historiske huse og naturområder, så vi får fri adgang og fri parkering, og de penge til medlemskaber er godt givet ud.

Og nu, hvor vi har fået hund, er der endnu en fordel ved det. For hunden må typisk ikke komme med i huse og haver, men gerne i parkområdet udenom. Ikke noget problem… vi skiftes til at gå ind og se huset og haven, og hvis det er koldt, henter vi lidt frokost eller noget godt til eftermiddagskaffen i den café, der stort set altid er på stedet, og spiser “hjemme” i stedet for.

Bagefter går vi én eller flere lange traveture med hunden i den dejlige natur, der omgiver stedet. Og indimellem benytter vi måske alle tre lejligheden til at tage en lille lur. Det kan man jo også i en autocamper… 🙂

hundebasse

Skotland rundt

590skotSkotland er perfekt til “autocampering” – og det har vi så gjort de sidste 6 ugers tid. Kørt rundt i det ene mere fantastiske område efter det andet og nydt det smukke efterårsvejr. For nej, det regner ikke ALTID i Skotland, som mange tror… 🙂

Fordi vi arbejder undervejs, er vi nødt til at bosætte os på campingpladser, hvor vi kan få strøm, men det er heller ikke noget problem deroppe mod nord. Der er masser af gode pladser, og nogle af dem ligger ganske fantastisk helt ud til vandet, ved en malerisk flod eller gemt mellem bjerge. Vi prøvede en hel del af dem af, og de bedste skal vi helt sikkert besøge igen. På et andet tidspunkt.

Turene til næste år er i støbeskeen, og de bliver ikke mindre sjove end i år. Jeg glæder mig allerede!!

Hverdagsliv

knoleJeg har endnu ikke helt vænnet mig til, at vi nu BOR i en autocamper. Sådan stort set på heltid.

Det føles lidt som ferie, selv om vi arbejder ganske meget undervejs – men alene det, at vi kan lægge arbejdet fra os og gå en god lang tur i solen, når vi har lyst til at det. Vi kan jo bare arbejde videre senere.

For hver dag, der går, føles bilen mere og mere som et hjem. Nogle ting bliver taget fra, fordi de ikke bliver brugt mere end en sjælden gang – andre ting kommer til, fordi vi ikke kan undvære dem. En støvsuger hører blandt de sidste; især nu når vi har en lille hund med.

Samtidig finder vi ud af at udnytte den beskedne plads bedst muligt. Vi købte blandt andet nogle “sammenklappelige” hylder i England, som ved et snuptag har delt to af vores ovenskabe op, så kopper og tallerkener nu står pænt, og “spisekammeret” er overskueligt.

Det er en fascinerende tanke, at vi somme tider “bor” midt inde i en hyggelig by og kort efter langt ude på landet. For nyligt boede vi på en plads i Kent, hvorfra vi nemt kunne tage på ture til nogle historiske huse.

Vi besøgte blandt andet Knole; en kæmpestor ejendom, hvor forfatterinden Vita Sackville-West blev født – her var vi hele dagen. Gik lange ture i området og nød livet på klapstole foran vores medbragte “hjem”, mens vi spiste dagens frokost fra restauranten.

Vi besøgte også byen Rye, der er utroligt charmerende. Den kan du læse mere om lige her: www.anglofilia.info

Rye

Med hund på tur

hund1For nogle uger siden fik vi en lille hund, der kom fra et spansk internat. Der har ikke været problemer i den forbindelse, men hverdagslivet i vores autocamper har selvfølgelig ændret sig noget.

På plussiden er hunden en glimrende slankekur, for nu går vi adskillige ture dagligt uanset vejr og vind. På minussiden, hvis man kan sige det sådan, er der pludselig ting, man IKKE kan – men det var vi selvfølgelig forberedt på.

Man kan godt tage hunden med på restaurant i udlandet, men vi foretrækker at finde steder, hvor vi kan få maden med hjem. Således i Brugge, hvor vi uden problemer fik lækker mad serveret fra nabo-restauranten, og det samme var muligt i Slesvig. Så dækker vi fint op med tændte lys og musik, og det er mindst lige så hyggeligt som at spise ude.

I øjeblikket er vi igen i London, og på gårsdagens travetur Chelsea rundt fandt vi både en lille have, hvor vi og vuffen kunne spise vores medbragte frokost, og en fortovscafe med tæpper, hvor vi alle tre kunne sidde og se på det pulserende liv, mens de to af os drak kaffe.

Med medbragt hund må man indrette sig – og det kan man også sagtens.

Næste gang vil jeg fortælle lidt om, hvordan man får hunden med til England… 🙂 

hund2

Translate »